Information til brugere af Nukleus for Windows

Nukleus for Windows udsendes nu i version 1.21 med releasedato 20.07.1999.

ÆNDRINGER AF PROGRAMMET FRA VERS 1.15 TIL 1.18:

Problemer med at læse filer fra et skrivebeskyttet netværksdrev er rettet, så der kan læses fra (men selvfølgelig ikke skrives til) skrivebeskyttede drev (Read only drev). Fejlen forårsagede, at Nukleus blev nægtet adgang til skrivebeskyttede drev, selvom der faktisk aldrig skulle skrives til dem.

En advarsel om at der skulle læses i en fil, som er for kort, er fjernet. Filen (NOTAT.DAT) er rettet, så dens længde passer med antallet af isotopposter (men der er ikke tilføjet nogen information), hvorefter advarslen ikke kommer mere.

En kosmetisk fejl som opstod ved brug af skærmopløsning 640x480 i menuen "Radio-aktiv type" er rettet: Det grønne oplysningsskilt dækkede delvist for knapperne. Dette er rettet, så knapperne ikke dækkes i nogen skærmopløsning.

ÆNDRINGER AF PROGRAMMET FRA VERS 1.18 TIL 1.20:

På enkelte printere med udskrift på 600 dpi og derover er der konstateret fejl i størrelsen på det udprintede. Programmet er udvidet, så det måler printerens "sidestørrelse" og korrigerer herfor.

ÆNDRINGER AF PROGRAMMET FRA VERS 1.20 TIL 1.21:

Korrigeret for læseproblemer på enkelte netværk (bl.a. under Linux).

De ovennævnte korrektioner påvirker ikke de data Nukleus arbejder med, så der er ingen ændringer i de oplysninger programmet giver. Kontakt os, hvis noget af ovenstående (eller andet) giver problemer hos dig. Vi vil også gerne høre om andet, du har opdaget ved Nukleus, ligesom gode ideer til programmets brug også gerne modtages. Har det interesse for andre, vil vi bringe det her på vores hjemmesite. Send evt. en e-mail.

ÆNDRINGER AF PROGRAMMET I VERS 3.1.2:

Opdateringen omfatter forskellige tekniske ændringer. Databaserne er gennemgået med enkelte rettelser.

Seneste version: 3.1.2 - releasedato 02.02.2010

Tilbage til oversigten