Maleregn:

Tilbage til oversigten
[Maleregns arbejdsside]

Maleregn 2 er et træningsprogram, hvor de yngste elever kan træne de fire regningsarter.

Programmet indeholder en tegning, som eleverne skal farvelægge. Eleven vælger selv, hvilket felt der skal farves ved at klikke med musen på feltet. For at eleven kan få lov til at farvelægge, skal vedkommende først løse en regneopgave. Løses opgaven rigtig, kan der vælges en farve i en palette. Sådan fortsættes indtil tegningen er færdig.

Maleregn 2 kan levere opgaver af forskellig sværhedsgrad indenfor de fire regningsarter. Inden eleven starter, skal der indtastes et kodeord (et pige eller drengenavn), som bestemmer hvilke opgavetyper, der skal regnes med. Ved at give eleverne forskellige kodeord, kan læreren individuelt tilpasse de opgavetyper, den enkelte elev skal arbejde med.

Programmet indeholder 30 forskellige tegninger, som eleverne kan vælge mellem at farvelægge. Endelig indeholder programmet et enkelt pointsystem, hvor eleven får point for rigtige svar og må "betale" point for den hjælp, som programmet tilbyder.

Eleverne kan printe et resultatark ud med deres farvelagte billede (på farveprinter). Billederne kan også printes ud i gråtoner eller som stregtegning, der evt. kan farvelægges af eleven senere.

Programmet indeholder forskellige hjælpetilbud, som eleverne kan benytte sig af. Hermed er der rig mulighed for, at de fleste elever kan arbejde selvstændigt, så læreren kan koncentrere sig mere om elever med særligt behov for støtte.


Download en gratis demo af Maleregn 2:   klik her

Tilbage til oversigten